Arbejdet i vinmarken

 

Arbejdet på Grand Real

De voksne, der bor og arbejder på Grand Real er fordelt i flere arbejdshold.

På den gamle gård Grand Real, hvor der bor og arbejder otte voksne med autismediagnose produceres der vin, olivenolie og gedeost. Gården rummer desuden sundhedsklinik, keramikværksted, butik – og en populær og velbesøgt restaurant.

Arbejdet i vinmarken starter efter frokost, når det ikke er så varmt. Den store gruppe, der skal ud og høste vindruer går i samlet flok i den klare septembersol ad de støvede jordveje bagom Graand Real ned mod de grønne vinmarker.

De bliver overhalet af en traktor med anhænger, hvor de mange drueklaser skal samles.

Vel ankommen til marken instruerer pædagogerne de mange arbejdere, der står klar til arbejdet. De får udleveret sakse og bevæger sig langsomt og metodisk gennem rækkerne af vinplanter, mens de klipper og samler drueklaser, der forsigtigt lægges i kurvene, der når de er fyldte tømmes over I de større beholdere i traktorens anhænger.

Enkelte af de mange arbejdere i vinmarken deltager på en mere perifer måde, men de deltager. Uanset om de for en stund lægger sig I den svale skygge og betragter, de andre der arbejder I solen.