Autisme og inklusion
Historien om Grand Real er historien om et usædvanligt livs- og arbejdsprojekt for og med børn, unge og voksne med autismediagnose.
Projektet er udviklet og forankret lokalt i et lille bysamfund i provinsen i Frankrig. Det er præget af og bæres af stort engagement og involvering af lokale borgere.
Autisme er en alvorlig lidelse. Den rammer bredt og medfører meget forskellige grader af handicap. Nogle lever relativt velfungerende med deres autismeforstyrrelse mens andre lever uden sprog eller med begrænset sprog og nedsatte til stærkt nedsatte kognitive og kognitive kompetencer.
De metoder, der anvendes på Grand Real i arbejdet med børn, unge og voksne med autismediagnose adskiller sig fra andre og mere strukturerede måder at arbejde med autister, som er udbredt i den vestlige verden.
Præsentationen på denne side kan forhåbentlig være til inspiration i Danmark og de øvrige nordiske lande.
I tilknytning til hjemmesiden vil der også blive plads til at diskutere metodeudvikling med fokus på kommunikation, personlig udvikling, inklusion, arbejdsliv, livsudfoldelse og et værdigt liv.
Der er brug for fokus på hvilke undervisnings-, behandlings- og livsformer børn, unge og voksne med autismeforstyrrelse kan få.
Det har særlig relevans i disse år, hvor handicappede børn skal inkluderes i skolerne, ligesom man gør i andre lande bl.a. Norge.
Her vil vi formidle inspiration til dansk og nordisk arbejde med mennesker med autismediagnose ved at fortælle om hverdagen og metoder og praksis, som det er udviklet af frivillige, fagfolk, pårørende og ansatte i arbejdet med børn, unge og voksne som lever på La Bourguette og gården Grand Real i Frankrig.
Pædagogikken er nyskabende og anderledes end den meget strukturerede måde, man arbejder med autismeforstyrrelser de fleste steder.
De franske projekter, der ejes af en privat fond, består af en nyligt oprettet børnehave, Le Petit Jardin i Avignon, en barnekostskole La Bourguette og en farm med produktion, Grand Real.
Valbonne er et fjerde sted, der har produktion, restaurant og dyrehold, hvor unge med autismediagnose som er utilpassede i andre tilbud fra hele Frankrig kan bo og arbejde.
Der bor 40 mennesker på hver institution, i alt 160 mennesker med alvorlig livsbegrænsende autismediagnose.
Bortset fra Le Petit Jardin, der har til huse i Avignon, ligger de andre ved Luberonbjergene i Provence.
Praktisk integration, inklusion og mangfoldighed er nøglebegreber i projekterne, hvor børn, unge og voksne bor, lever og arbejder i små lokale miljøer. Her udfoldes livet med kontinuitet fra børnehaven, børneskolen til ungdomsskolen over det voksne arbejdsliv og frem til pensionsalderen. Man er i gang med at udvikle tilbud til de kommende pensionister på Grand Real for dem, der var børn i begyndelsen af 70erne, er nu ved at nå pensionsalderen.
La Bourguette og det der senere skulle blive til Grand Real opstod i begyndelsen af 70erne. Ligesom andre skoler og institutioner for børn og unge med autismediagnose (for eks. Sofieskolen i Danmark) udvikler pædagogiske projekter sig ofte i forbindelse med at forældre får børn med autismefortyrrelse og begynder at interessere sig for og udvikle måder, de kan leve og lære på. Historien om Grand Real ligner.
Marie Jose Schmitt fik i slutningen af 50’erne en søn, som senere skulle få diagnosen infantil autisme. Hun fik ham på et tidspunkt, hvor der var meget få tilbud til børn med alvorlig autismespektrum-forstyrrelse. En psykiater opfordrede familien til at overlade drengen til en institution og glemme alt om ham, for han ville alligevel aldrig kunne huske dem. En anden psykiater som familien besøgte introducerede dem til, at barnet er en person med personlighed, uanset hvor vanskeligt det er.
Marie Jose Schmitt tog initiativ til og oprettede La Bourguette, et opholds- og skoletilbud for autistiske børn og udviklede senere Grand Real, så der også kunne være et relevant og meningsfuldt tilbud til voksne med autismediagnose.
La Bourguette er nu et kostskoletilbud for børn med autismediagnose i alderen 8 til 17 år. I Frankrig har det været tradition at børn kommer på kostskoler (skolehjem) pga. de afsides liggende landsbyer og de store afstande til skole og uddannelsestilbud. Det gælder også udviklingshæmmede børn.
Børnene på La Bourguette bor i bofællesskaber med pædagogisk hjælp i grupper på 4 til 6 børn. Ideen er at børnene integreres i en landsby.
Naboerne lærer dem at kende fra de er børn – og de fortsætter med at bo der som voksne. Der er kun et bofællesskab pr. landsby af hensyn til integrationen. Børnene har udover deres skolegang i børne- og ungdomsgrupper, grøntsagsdyrkning, hestehold og en del andre aktiviteter, som forberedelse til deres senere arbejdsliv på Grand Real, hvor de kan arbejde som voksne landarbejdere fra de er 18 til de er 55 år.
På Grand Real er der landbrug, en restaurant, der daglig serverer mad til lokale og en butik hvor farmens produkter sælges. Der produceres vin, olivenolie og gedeoste sideløbende med en lille produktion af keramik fra eget værksted.
I dag bor og arbejder der 40 voksne med alvorlige og livsbegrænsende diagnoser på Grand Real.
Beboerne er alle landarbejdere med alle rettigheder, løn og pension. De arbejder 35 timer om ugen og har megen kontakt med det omgivende samfund og de lokale beboere i forbindelse restauranten, salg af grøntsager, vin og andre produkter og olivenmøllen, hvor de producerer olivenolie til salg og for de lokale af deres medbragte oliven.
Normeringen på Grand Real, hvor der bor 5 -7 personer sammen i huse med eget værelse, er baseret på at der altid er en overnattende pædagog og to pædagoger pr. hus om morgenen, hvor beboerne køres til deres forskellige arbejdssteder. Når beboerne er hjemme, er der 1-2 pædagoger i huset.
Ideen med livet på La Bourguette og Grand Real er at man skal være en del af et fællesskab hele livet og at der skal være en kontinuerlig overgang fra det ene sted til det. I fællesskabet skal der være plads til alle grader af autisme. Beboerne får mulighed for at arbejde med noget meningsfuldt hele livet. De tjener deres egne penge og oparbejder pensionsrettigheder.
Der er meget plads til den enkelte på Grand Real og La Bourguette . Grundtanken er, at alle er forskellige og selv skal have mulighed for at finde måder at leve og udvikle sig på. De er sammen i nogle grupper, når de arbejder, eksempelvis med vindrueplukning. De deltager efter evne. Nogle er med hele tiden og nogle er mindre med og går til og fra. Den måde de lever på er præget af et fællesskab med en meget fri form, så der er plads til dem der har svært ved at komme for tæt på andre.
Personalet arbejder med den enkeltes personlige udtryk. Ikke med piktogrammer og billedsprog. Der er udviklet nogle interessante mødeformer for de voksne og børnene i barneskolen, hvor de deltager efter evne.
Livet og arbejdet på Grand Real adskiller sig meget fra andre måder at arbejde med autismeforstyr-relser. Det er interessant og nyskabende. Det skal understreges, at megen pædagogisk udvikling inden for handicapområdet og autismeområdet starter med frivilligt arbejde fra de pårørende til autister for at finde det bedst mulige liv for mennesker med en livslang diagnose.
Det er vores ambition at artikler sammen med film og billeder fra projekterne vil kunne udvikles som en fag- og metodebog, som studerende, professionelle og pårørende vil kunne have glæde af.
Med en rigt illustreret formidlingsform med billeder fra hverdagslivet, interview og beskrivelser af livet og den praktiske pædagogik, som løbende udbygges med artikler vil der være mulighed for stor udbredelse og levende debat.
Min baggrund og forudsætninger
Jeg hedder Barbara Cros, er uddannet cand.psych. og har i min studietid arbejdet med handicappede unge og voksne.
Jeg har været seminarielærer og undervist på psykologioverbygningen på Roskilde Universitet og vejledt opgaver med fokus på autisme.
De pædagogstuderende havde i løbet af studiet 3 praktikophold på i alt et år og tre måneders varighed. Et af praktikopholdene skulle være på en specialinstitution. Som lærer og praktikvejleder fulgte og besøgte jeg dem i deres praktik og hjalp dem med deres opgaver. På den måde fik jeg indblik i mange specialinstitutioner, der arbejder med børn, unge og voksne med autismediagnose.
Jeg instruerede og producerede dokumentarfilmen ”Den livslange opgave” i 1997.
Forældre med handicappede børn fortæller, hvordan det at få et handicappet barn ændrede deres liv. Filmen blev vist på Nordisk handicapkonference i Norge og på EU’s åbningskonference for handicapåret 2002 i Aachen og er distribueret til mange handicapinstitutioner og til biblioteker i både Danmark og Norge.
Jeg har undervist og ledet studiekredse om handicap og det at blive forældre til handicappede børn.
Jeg har været projektleder for et nordisk projekt støttet af Nordisk Ministerråd. Projektet kortlagde og formidlede god praksis inden for arbejdet med handicapfamilier i Norden fra 2003 til 2005.
Som ansat i Pædagogiske Psykologisk Rådgivning i Norge arbejdede jeg med handicappede børn og fokus på inklusion i folkeskolen.
Du er velkommen til at kontakte mig via barbaracros@hotmail.com